Finansiel leasing

Vælg f.eks. finansiel leasing af nye maskiner med eller uden udbetaling. En af de overordnede fordele ved leasing er, at virksomheden løbende kan afskrive alle udgifter og ikke begrænses af de skattemæssige regler for afskrivning.

Løbetiden for en aftale om finansiel leasing fastsættes i en tæt dialog med din virksomhed og omfatter bl.a. en vurdering af maskinernes alder og driftssikkerhed sammenholdt med det forventede antal driftstimer. En aftaleperiode ligger typisk på 4-8 år.

Finansiel leasing indebærer, at du forpligter dig til at købe maskinerne, når aftaleperioden udløber, eller at du i stedet anviser en anden køber. Købsprisen matcher maskinernes såkaldte finansielle "scrap-værdi", der allerede fastlægges i forbindelse med aftalens indgåelse.