Hyster er first-mover indenfor elektrificering af container-truck

Teknologisk kvantespring med full-scale elektrificering af heavy-duty truck og container-truck...

Teknologisk kvantespring med full-scale elektrificering af heavy-duty truck og container-truck.

Betegnelsen el-truck får snart en helt anden betydning, idet Hyster netop har udsendt pressemeddelelse om, at virksomheden er i gang med udvikling af el-motoriserede gaffeltruck i de helt tunge tonnager.

Hyster er synonym med tunge løft overalt i verden, idet selskabet i flere årtier har været blandt de førende producenter af sværlast gaffeltruck og container-maskiner. Derfor er det også logisk, udtaler Brett Schemerhorn fra Hyster Americas, at virksomheden vil spille en markedsledende rolle i bestræbelsen på at opnå såkaldt ”zero emissions” ved brugen af tungt materiel.

Hyster arbejder med et modulært teknisk design, som skal muliggøre anvendelsen af både lithium-ion teknologi og brændsels-celle teknologi. Udviklingens fase 1 vil tage udgangspunkt i rent elektriske maskiner med lithium-ion teknologi, hvorimod udviklingsfase 2 vil omfatte en kombination af begge teknologier for at muliggøre ægte nul emissioner selv ved anvendelse af de tungeste maskiner 24-7-365.

Hyster informerer yderligere omkring dette spændende projekt på TOC Europe messen i Amsterdam i Juni måned.

Tilbage