ProTruck A/S ansætter ny Distriktschef i Jylland og på Fyn

ProTruck A/S ansætter ny Distriktschef i Jylland og på Fyn

Den danske Hyster importør, ProTruck A/S, styrker pr. 5. august 2013 sin salgsorganisation med ansættelsen af Simon Fjord som ny Distriktschef for Hyster gaffeltruck og internt transportmateriel i Midt/Sønderjylland og på Fyn.

ProTruck A/S ansætter ny Distriktschef i Jylland og på Fyn

 

Den danske Hyster importør, ProTruck A/S, styrker pr. 5. august 2013 sin salgsorganisation med ansættelsen af Simon Fjord som ny Distriktschef for Hyster gaffeltruck og internt transportmateriel i Midt/Sønderjylland og på Fyn. Simon bor i Fredericia, er 27 år gammel og har en lang og dedikeret erfaring fra truckbranchen. Simon har tidligere arbejdet med salg af gaffeltruck og internt transportmateriel hos Benny Fjord A/S, og kommer senest fra en stilling som distriktschef  hos DanTruck A/S.

Ansættelsen af Simon Fjord markerer en naturlig udvidelse af ProTruck’s aktiviteter. Med denne nyansættelse er ProTruck’s salgsorganisation helt på plads, idet salgsstaben tæller tre distriktschefer og en salgschef. Simon vil med reference til salgschef Michael Bleher påtage sig den daglige bearbejdning af eksisterende og nye kunder i området.

Nyansættelsen er et naturligt trin i den udviklingsplan som er lagt for virksomheden. Første fase har været at tage kompetent hånd om eksisterende kunder og population i markedet. Næste fase er kendetegnet ved kontrolleret vækst og her spiller tilstedeværelsen i Jylland og på Fyn en afgørende rolle.

Simon Fjord kan fremover kontaktes på sfj@protruck.dk eller telefon nr. 2871 9891.

Tilbage