ProTruck A/S ansætter ny økonomi medarbejder

For at imødekomme et stigende aktivitetsniveau styrker den danske Hyster importør, ProTruck A/S, pr. 1. juni 2014 sin økonomifunktion med ansættelsen af Lone Dyhr Dalby som ny økonomi- og regnskabsassistent. Lone bor i Odder, er 38 år gammel og er bankuddannet.

For at imødekomme et stigende aktivitetsniveau styrker den danske Hyster importør, ProTruck A/S, pr. 1. juni 2014 sin økonomifunktion med ansættelsen af Lone Dyhr Dalby som ny økonomi- og regnskabsassistent. Lone bor i Odder, er 38 år gammel og er bankuddannet. Hun har tidligere arbejdet i Danske Bank og kommer senest fra en stilling som administrativ økonomi medarbejder hos FALCK i Århus.

Ansættelsen af Lone indgår i en mindre rokade i organisationen, og markerer en naturlig udvidelse og styrkelse af ProTruck’s organisation. I takt med at virksomheden vokser og udvider sine aktiviteter er det af vital betydning, at kompetence og ressourcer i økonomiafdelingen følger med. Lone vil med reference til afdelingslederen blandt andet varetage bogholderimæssige funktioner såsom bogføring, debitor, kreditor, bankafstemninger, telefonpasning og andre forefaldende opgaver.

Nyansættelsen er en naturlig konsekvens af den positive udvikling som ProTruck har skabt siden etableringen for godt 24 måneder siden. På disse 24 måneder er virksomheden gået fra 3 til nu 30 medarbejdere og har fået en fornuftig position på markedet. Denne seneste nyansættelse markerer ambitioner om at geare virksomheden til fortsat vækst.

Tilbage