ProTruck A/S leverer 600 tons roll-trailere til Blue Water Shipping i Aarhus

Aarhus Logistic Center A/S, som er en helejet dattervirksomhed i Blue Water koncernen, vælger ProTruck A/S som leverandør af heavy-duty materiel.

ProTruck A/S har netop påbegyndt leveringen af en flåde af gaffeltruck, container-truck og supplerende heavy-duty udstyr til Blue Water Shipping, som er en betydelig leverandør af shipping og stevedore ydelser på Aarhus Havn.

Den nye aftale omfatter både reachstackere til container-håndtering, store gaffeltruck til stevedore opgaver og tunge løft, terminal-trækkere med tilhørende container-movere samt et antal 100 tons roll-trailere.

Første trin i leveringsrækkefølgen var 6 styk roll-trailere med hver 100 tons kapacitet. Disse 100 tons trailere blev leveret og idriftsat i slutningen af 2016 og de øvrige maskiner leveres sucessivt i løbet af det første halvår 2017.

Alle maskiner og alt udstyr er naturligvis udvalgt i tæt samarbejde med ledelse og personale hos ALC / Blue Water i Aarhus. Operational manager Bent Svit fra ALC i Aarhus udtaler, at ProTruck’s stærke, lokale service set-up og fleksibilitet var stærkt medvirkende til valget af leverandør.


Vi siger tak for tilliden og opdaterer løbende fra forårets nye leveringer til Blue Water i Aarhus.

Endnu et eksempel på den fleksibilitet og kundeorienterede tænkning, som kendetegner ProTruck A/S.

Tilbage