ProTruck A/S leverer integreret logistik løsning til NLMK Dansteel A/S

NLMK Dansteel A/S i Frederiksværk vælger ProTruck A/S, som deres fremtidige kompetence-partner indenfor kørende materiel.

ProTruck A/S har netop påbegyndt leveringen af en flåde af gaffeltruck, container-truck og supplerende heavy-duty udstyr til NLMK Dansteel A/S i Frederiksværk. Efter mange år med køb og vedligeholdelse af egne maskiner og drift af eget reparationsværksted, ønskede NLMK Dansteel at udlicitere opgaven til én kompetence-partner, hvis opgave det bliver at levere en integreret totalløsning.

Aftalen indebærer at ProTruck A/S allerede pr. 1. februar 2017 overtager NLMK Dansteels eksisterende maskiner og i en nøje styret proces udskifter disse til nye, energirigtige løsninger. Samtidig overtager ProTruck A/S kundens truckværksted inkl. de dygtige medarbejdere på værkstedet.

Den nye aftale omfatter ca. 80 kørende enheder og strækker sig over hele truck-spektret fra 1 – 60 tons løftekapacitet, terminal-trækkere samt specielle hydrauliske 120 tons translifter trailere.

Første trin i leveringsrækkefølgen var 3 styk 120 tons Liftec Translifter special-trailere med hver 120 tons kapacitet. Disse 120 tons trailere blev leveret og idriftsat i starten af januar 2017 og de øvrige maskiner leveres sucessivt i løbet af første halvår i 2017.

Alle maskiner og alt udstyr er udvalgt og designet i tæt samarbejde og dialog med både ledelse og værkstedspersonale hos NLMK Dansteel A/S.

Vi glæder os til det fremtidige samarbejde og opdaterer løbende fra de mange nye leveringer til NLMK Dansteel A/S.

Tilbage