Historien

Det begyndte i 2011 med et legendarisk truckmærke og et hold dygtige medarbejdere

Det begyndte i slutningen af 2011 med et legendarisk truckmærke og et hold dygtige medarbejdere.

Et godt produkt kombineret med en stab af dygtige branchefolk er et godt udgangspunkt for en virksomhed. Netop denne grundtanke udgjorde starten på ProTruck A/S i efteråret 2011, hvor hele Danmark var præget af recessionen ovenpå finanskrisen i 2009.

Så i en periode hvor konjunkturerne var dårlige og hvor den danske truckbranche var reduceret til 1/3 af niveauet før krisen, besluttede Michael Laursen sig for at satse helhjertet på at genrejse det legendariske Hyster brand på det danske marked.

Vi har i de seneste 6 år målrettet samlet over 60 af branchens mest erfarne og kompetente medarbejdere indenfor salg, service, reservedele og værkstedsdrift - og kombineret dette med nogle af markedets stærkeste produkter og serviceydelser. Vi forsøger hver dag at gøre en positiv forskel og sikre, at vi skaber værdi for vores kunder.

 

Milepæle i ProTrucks korte, men eksplosive historie:

  • 2011 – Michael Laursen etablerer ProTruck A/S i efteråret 2011 og ansætter 8 medarbejdere indenfor salg, service og administration. Der tegnes en 5 års eksklusiv importør- og forhandleraftale med Hyster og virksomheden indvier en ny 2600 m2 stor bygning i Odder syd for Aarhus. Årets sidste 3 måneder bruges på at kunne starte drift i Januar 2012
  • 2012 – Eksisterende og tidligere Hyster kunder opsøges og forretningen stabiliseres. Der ekspanderes målrettet indenfor både salg og service. Easy-Lift Gaffeltruck ApS opkøbes og integreres. Firmaet køber sin første lastbil med sættevogn. Vi er nu 20 ansatte og voksede det første år over 50%
  • 2013 – Afdeling i Aalborg etableres og Højer Truck ApS med 4 ansatte opkøbes og integreres i ProTruck A/S. Virksomheden er ved at vokse ud af sine lokaler og der projekteres et nyt domicil på ca. 4000 m2 i Odders nordlige industrikvarter. Vi er nu 28 ansatte og skabte igen en vækstrate på 50%. Markedsandelen er retableret på knap 2,5% - dét niveau Hyster havde i Danmark før finanskrisen
  • 2014 – Firmaet flytter ind i nye, skræddersyede lokaler og kan nu håndtere alle tekniske discipliner under ét tag. Salgs- og serviceorganisationen vokser støt og vi vinder de første større ordrer i tæt konkurrence med branchens største udbydere. Virksomheden køber sin anden lastbil med sættevogn og ansætter salgschauffør nr. 2. Medarbejderstaben er nu på 37 fuldtidsansatte og markedsandelen er vokset til over 3 %. Vækstraten var igen over 50%
  • 2015 - Virksomheden overtager det danske agentur for de belgiske MOL-terminaltraktorer, som udgør et vigtigt supplement til truckprogrammet. Staben af sælgere og serviceteknikere udbygges målrettet. Virksomheden køber og idriftsætter sin tredje lastbil med sættevogn. Medarbejderstaben er på 45 og markedsandelen på ca. 4,5 %. I slutningen af året etableres eget datterselskab i Norge, hvor vi også repræsenterer handelsmærkerne Hyster, MOL og Carer
  • 2016 – Virksomheden overtager agenturet for handelsmærkerne Carer og Dulevo på det danske marked. Vi dækker nu Danmark med i alt 7 regionale salgschefer. Tilgangen af kunder er stabil og antallet af montører er oppe på over 30. Virksomheden køber og idriftsætter lastbil nr. 4 og 5 som begge er sværgods trækkere med blokvogne, og vi kan nu levere alt fra 1 – 65 tons med egne biler og eget personale.Medarbejderstaben er nu på knap 60 heltidsansatte, markedsandelen runder 5% og virksomheden udnævnes til Børsen Gazelle og vinder samtidig Erhvervsprisen 2016 i Odder Kommune
  • 2017 – Virksomheden indvier et nyt showroom med kontor og lager på over 4500 m2 i Odder. Salgsorganisationen har nu Danmarks fineste faciliteter til fremvisning og demonstration af lagertruck, gaffeltruck og container-truck. En helt ny Sjællandsafdeling etableres i Ringsted hvor ProTruck opfører 2500 m2 showroom, kontor og lager ud til motorvejen. Staben tæller nu 65 personer og vi vinder stadig markedsandele i et voksende marked
  • 2018 – Virksomheden tilføjer engelske JCB og østrigske Bulmor til produktsortimentet. På denne måde sikres et endnu bredere program og flere muligheder for kompletløsninger til vores kunder.

Virksomheden beskæftiger i dag mere end 65 medarbejdere og omsætter for over 150 millioner kroner årligt. Hertil kommer søsterselskabet UnikTruck A/S’ aktiviteter med sværlast gaffeltruck og container-maskiner, som tegner sig for yderligere 75 millioner kroner i omsætning.