Værkstedsdrift – nøglen til kvalitet og kundetilfredshed

Det 2000 kvm store truckværksted hos ProTruck har konstant mange forskellige opgaver igang. Det er omdrejningspunktet for daglig klargøring af fabriksnye gaffeltruck, klargøring af udlejningsmaskiner, renovering af brugte gaffeltruck og ikke mindst udvikling og produktion af kundetilpassede løsninger. Vores mekanikere er eksperter i at skræddersy løsninger til den enkelte kunde og truckens specifikke applikation. Netop denne fleksibilitet sætter ProTruck en stor ære i.

Yderligere passerer mange af produkterne vores pladeværksted samt top-moderne malerkabine, hvor vi kan lakere alt fra en el-palleløfter til en 46 tons container-truck uden at behøve at adskille maskinen.

En tjekliste-styret gennemgang kombineret med on-line registreringer sikrer en høj og ensartet kvalitet på alle maskiner, inden de skal leveres til kunder i ind- og udland.

Jobbet løses hver dag af et team af dygtige og erfarne mekanikere, der er fuldt opdateret om de nyeste teknologier inden for el-, diesel- og gastruck og samtidig har et særdeles indgående kendskab til både nuværende og tidligere Hyster-modeller og andre udbredte truckmærker på markedet. Alle specialværktøjer og det sidste nye i diagnoseudstyr står til rådighed for at sikre en effektiv indsats. Målet er at levere resultater af høj kvalitet - hver gang.

Som afsluttende kvalitetssikring gennemfører vi en detaljeret elektronisk styret PDI (pre-delivery inspection) som egentlig bare er en grundig undersøgelse af hver eneste maskine for herved at sikre, at alle specifikationer i ordren er udført som aftalt.