Østrigsk højkvalitets sidelæsser truck

Bulmor er en østrigsk producent af sidelæssere og 4-vejs gaffeltruck. Sidelæsser truck fra Bulmor benyttes især på savværker, i trælaster, i metalbranchen og iøvrigt overalt hvor der er behov for at flytte langt gods. Sidelæssere giver ofte en stor fordel i udførelsen af opgaver i mange brancher hvor der håndteres store emner og det er relevant at få rådgivning om, hvilken truck der ville effektivisere og lette arbejdsopgaverne i jeres virksomhed.

En sidelæsser kan være et godt og pladsoptimerende valg for rigtig mange virksomheder. Særligt hvis virksomheden håndterer store eller pladskrævende komponenter.

Bulmor arbejder som udgangspunkt med fire forskellige typer af sidelæssere, men flere af modellerne kan modificeres efter individuelle behov.

Alsidigt produktprogram med sidelæssere til ethvert behov

 

1. Sidelæsser med diesel- eller gasmotor

Disse egner sig godt til kørsel både udendørs og indendørs. De er driftssikre og de forskellige modeller dækker et løftespektrum op til 20 tons. Løftehøjden kan være op til 8 meter.

2. Sidelæsser med elektrisk motor

De elektriske sidelæssere er velegnet til at køre både ude og inde og har en meget støjsvag drift og nul emission. Elektriske sidelæssere kan løfte op til 8 tons og findes med samme løftehøjde som de dieseldrevne sidelæssere.

3. 4-vejs truck

Denne type truck er ekstremt pladsbesparende og kan derfor, under de rette forhold, betyde en stor optimering af lagerplads.Trucken kan, modsat almindelige gaffeltruck, meget bekvemt operere i alle retninger og derfor blive en uundværlig del af den interne logistik.

4. Heavy Line sidelæsser

Er designet til et hårdt og udfordrende arbejdsmiljø i tung industri. Modellen er baseret på diesel sidelæsseren, men har en række komponenter, der er designet til et mere udfordrende kørselsmiljø. Løftekapaciteter op til 20 tons.

 

Vi kan rådgive dig i forhold til dine specifikke behov i forhold til køb af en sidelæsser truck. Kontakt os for faglig rådgivning, lagerstatus, køb, salg og leje, en uforpligtende snak eller muligheder for finansiering.

 

 

 

Brochurer kan downloades her, hvis du vil se nærmere på modelspecifikationer.