ProTruck A/S leverer komplet truckflåde til Svane Shipping i Kolding

Kolding Havneterminal A/S og Svane Shipping A/S er begge velrenommerede firmaet med en lang tradition på Kolding Havn. Svane Shipping A/S har i mange år været aktionær i Kolding Havneterminal A/S, og i løbet af 2014 er sidstnævnte blevet en helejet enhed under Svane Shipping A/S.

Samtidig har virksomheden ønsket en modernisering af sin truck-flåde med henblik på både effektiv, driftsøkonomisk og miljørigtig varetransport på havn og terminal. Efter grundige overvejelser og test valgte virksomheden at satse på topmoderne elektriske gaffeltruck fra Hyster.

ProTruck A/S er således blevet valgt som leverandør af en hel flåde af elektriske gaffeltruck i 6 ton klassen. Maskinerne leveres på en integreret leje løsning hvor ProTruck A/S varetager alle aspekter af maskinernes drift på en 5 årig aftale. Maskinerne anvendes til alle typer af gods håndtering på havnen i Kolding, og maskinerne erstatter de diesel drevne gaffeltruck som tidligere kørte på området.

Beslutningen var på mange måder banebrydende for Svane Shipping A/S. For det første valgte man for første gang i virksomhedens historie miljørigtige eldrevne truck frem for diesel truck. Og for det andet valgte man at leje maskiner inkl. full-service, reparationer og forsikring frem for det traditionelle køb.

Beslutningstageren hos Svane Shipping A/S, Leif Buhl, udtaler at afgørende årsager til valget af ProTruck A/S som leverandør blandt andet var ønsket om at opnå faste, transparente og planbare priser samt sikkerhed for service 24-7-365. Dette sikres via ProTruck’s eftermarkedsafdeling som har 3 faste montører tilknyttet kunden.

Yderligere udtaler Leif Buhl at ProTruck’s fleksibilitet var afgørende. Virksomhedens nye eldrevne gaffeltruck blev således ombygget med ekstra bred hjulmontering, brede gaffel slæder og specielle kabiner således at effektivitet og komfort kom på samme niveau som virksomhedens mange dieseltruck.

At virksomheden også har gjort noget godt for miljøet, og ikke mindst medarbejdernes arbejdsmiljø, er en ekstra og ikke uvæsentlig gevinst udtaler Leif Buhl.

ProTruck A/S og Hyster koncernen takker for tilliden.