Serviceaftale til gaffeltruck

Der er ikke to virksomheder, der er ens. Netop dét er baggrunden for vores individuelle servicepakker. Det er din virksomheds individuelle behov og ønsker, der er vigtig, når en servicepakke sættes sammen. Vores serviceorganisation giver både national og international dækning – i form af fem permanente værksteder og 40 komplet udstyrede servicevogne alene i Danmark. Vores omfattende servicenetværk betyder, at multinationale virksomheder kan indgå en enkelt serviceaftale efter ensartede principper, som dækker alle deres truck i flere lande.

Samarbejdsaftale med Lovpligtigt Sikkerhedseftersyn

Med ProTruck Samarbejdsaftale med Lovpligtigt sikkerhedseftersyn kan du være sikker på, at din truckflåde altid opfylder de sikkerhedskrav, der er fastsat i lovgivningen og af kontrolmyndighederne i dit land. Checkliste for Lovpligtigt Hovedeftersyn udfærdiges af vores serviceteknikere og sendes elektronisk som PDF fil på kundens e-mail.

Partneraftale med forebyggende Serviceaftale

Med denne aftale passer vi din truckflåde forebyggende ud fra kørte timer og driftsforhold, og dermed minimeres reparationer og nedbrud. Aftalen giver dig en fast aftalt pris på service og lovpligtigt hovedeftersyn. Eneste meromkostninger er materialeforbrug. Skal der udføres reparationer og lignende ud over serviceaftalen, faktureres dette efter det faktiske forbrug. 

Partneraftale med fuld vedligeholdelse

Med denne aftale er det er vores ansvar, at alle truck fungerer, er driftssikre og vedligeholdte. Prisen er fast og dækker alt arbejde, kørsel og alle reservedele. Du kan således budgettere dine omkostninger til truckdriften ned i mindste detalje, og du får ingen overraskelser. Fuld-Service garanterer den højeste grad af forebyggende vedligeholdelse – og dermed den bedst mulige effektivitet og tilgængelighed på din truckflåde.

Når behovet er større

Tekniker på stedet.

Virksomheder med en stor truckflåde kan have fordel af, at der altid er en tekniker fra ProTruck på stedet. Teknikere er ansat af ProTruck, men indgår i dit daglige team for at sikre truckflådens driftssikkerhed og sikkerhed. Herved sikrer du fuldt uddannet personale, samt erstatning af personale ved ferie, sygdom og lignende.

 

Særaftaler.

Vi er specialister i kontrakter, som er tilpasset netop dine behov. Hvis én af vore standard aftaler ikke passer ind i din situation, søger vi altid en løsning, som passer til din virksomheds specifikke ønsker og behov.

Alle vores servicepakker understøttes af originale kvalitetsreservedele fra Hyster, leveret i et unikt distributionssystem hvor vi kan sikre optimal tilgængelighed. Ved bestilling senest klokken 16.00 en given dag, har vi reservedelen klar ude hos serviceteknikeren senest klokken 6 næste dags morgen