FLK high-end kabine til el-drevne Hyster truck fra 2,2 - 6 ton kapacitet

ProTruck har, i tæt samarbejde med den danske kabine specialist FLK Cabin A/S i Toftlund, udviklet en flot og funktionel high-end førerkabine til Hysters el-drevne gaffeltruck fra 2,2 - 6,0 ton løftekapacitet.

Hyster fabrikken producerer allerede en god standard kabine, som mange kunder er glade for og som fortsat vil findes som valgmulighed. I Skandinavien er der imidlertid tradition for kabiner, som giver endnu bedre ergonomi, frisigt og lavere støj- og vibrationsniveau end dét, som standard fabriksmonterede kabiner tilbyder.

Det har derfor været ProTruck’s ambition at sætte nye standarder for oplevelsen af rum-fornemmelse, frisigt samt et minimum af lyd og vibrationer med denne nye kabine.

Kabinen er konstrueret i et slankt og minimalistisk design, hvilket giver en lys kabine med enestående frisigt. Kabinen er som noget helt nyt og banebrydende ophængt i hydrauliske ophæng og er dermed helt separeret fra el-motor, transmission og drivaksel, hvilket sikrer et minimum af lyd og vibrationer. Denne teknologi er hentet direkte i bilindustrien, hvor hydrauliske ophæng i dag anvendes til vibrations- og lydisolering af motorer og gearkasser.

Alle overflader i kabinen er beklædt med lækre materialer, ligesom pladsforholdene er optimeret i forhold til ind- og udstigning. Gaffeltruck-kabinen er udstyret med et kraftigt varmeapparat, som er udviklet til det skandinaviske klima, ligesom der er luft dyser til både forrude og døre. Kabinen er yderligere som standard udstyret med en såkaldt B-stolpe, og døren kan derfor fast placeres i åben position langs chassiset – en stor fordel, hvis man gerne vil køre med åben dør. En yderligere feature er det såkaldte ”komfort-ladning system”, som er standard på en Hyster truck med FLK kabine. Dette indebærer at ladestik og vandtilførsel er ført ud på kontravægten, hvilket letter komforten i gaffeltruckens kabine væsentligt, når batteriet skal oplades.

Kunderne tilbydes med denne kabineløsning det bedste fra to verdener:

En uovertruffen komfort og arbejdsglæde, som ikke findes bedre på markedet, kombineret med den sublime kvalitet og driftssikkerhed, som kendetegner enhver Hyster gaffeltruck.

 

Kabinen leveres i to versioner:

  • FLK kabine til 2,2 - 3,5 ton el-truck
  • FLK kabine til 4,0 – 6,0 ton el-truck

Kontakt Salgsafdelingen på tlf. nr. 69 66 34 56 eller salg@protruck.dk og oplev ved selvsyn markedets suverænt fineste gaffeltruck-kabine.